Udskriv
 

En hverdag uden elektricitet

Forestil jer at skulle undvære strøm i hjemmet i en uge eller mere. Meget få børn i Danmark har prøvet – eller tænkt over – hvad det vil sige at leve uden strøm. Men mange andre steder i verden er det helt normalt, og det var det også i Danmark indtil for ca. 100 år siden.

Kom ud i den gamle skovløberbolig og prøv på egen krop hvad det vil sige at undvære elektricitet. Hvordan lavede man mad, hvordan vaskede man tøj og hvordan fik man lys for 100 år siden? Og hvad lavede man egentlig uden Ipad, computer og tv?
Om aktiviteten

Sted:

Grevemosehus

Målgruppe:

Dagtilbud 5 år

Fag/læreplan:

Dagtilbud: Kulturelle udtryksformer og værdier
J
F
M
A
M
J
J
A
S
O
N
D

Varighed:

ca. 3 timer

Mål:

Synlige læringsmål:
• At barnet efter forløbet kan nævne mindst 3 hverdags-genstande der bruger strøm
• At barnet efter forløbet kan fortælle om hvordan man kan sy, vaske tøj og/eller lave varm mad uden strøm

Drejebog:

Vi skal bl.a.:
• Se og afprøve moderne hverdagsgenstande, der bruger strøm (elpisker, symaskine, lampe, Ipad, computer osv.) og ud fra genstande og billeder tale om, hvad vi bruger elektricitet/strøm til i dag.
• På opdagelse inde og ude i den gamle skovløberbolig Grevemosehus anno 1916 og finde lignende genstande (hjulpisker, symaskine, petroleumslamper, legetøj uden batterier eller oplader, osv.)
• Sy en lille duftpose på symaskine med håndsving (inde), vaske tøj med vaskebræt (ude) eller lave mad over brændekomfuret (inde). På kolde dage laver vi mad indenfor i stedet for at vaske tøj udendørs.

Opgaver for lærere og pædagoger:

Tal gerne med børnene om hvad vi i dag bruger strøm til i vores hjem og i børnehaven.



 
Booking
Aktiviteten bookes ved at sende en mail til grevemosehus@naturskolerne.dk
 
Bemærk
Forløbet foregår både ude og inde så husk tøj efter vejret.
 

 
 
 
Naturskolerne.dk       Tlf. 45 80 59 26       mail@naturskolerne.dk       Raadvad 50, 2800 Lyngby