Udskriv
 

Verdensmålene på Naturskolerne

Verdens ledere blev i 2015 enige om 17 mål, som skal være opfyldt i 2030 - i Danmark har vi valgt at kalde dem ”Verdensmålene”. Målene har til opgave at udrydde fattigdom, samt sikre øget global lighed og en mere bæredygtig verden. Bæredygtighed skal i denne sammenhæng forstås bredt, og handler om mere end klima og naturressourcer. Det dækker også over social og økonomisk bæredygtighed, medborgerskab, bekæmpelse af fattigdom og udvikling i retning af en mere lige verden.

Mange af naturskolernes aktiviteter spiller mere eller mindre direkte ind i flere af verdensmålene, eksempelvis mål nr. 6) Rent vand og sanitet, 7) Bæredygtig energi, 12) Ansvarligt forbrug og produktion, 13) Klimaindsats, 14) Livet i havet og 15) Livet på land. I alle naturskolernes aktiviteter bestræber vi os altid på at perspektivere til verdensmålene.
Om aktiviteten

Målgruppe:

Dagtilbud 0-2 år, Dagtilbud 4 år, 0. klasse, 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse, Dagtilbud 5 år, Gymnasie/HF, Dagtilbud 2 år, Dagtilbud 3 år
J
F
M
A
M
J
J
A
S
O
N
D


Varighed:

Afhængig af aktiviteten

Mål:

Naturskolernes aktiviteter skal i denne sammenhæng bidrage til at styrke den (naturfaglige) forståelse og viden, som er nødvendig for at kunne diskutere verdensmålene på et fagligt, sagligt og oplyst grundlag. Eksempelvis må man forstå begreber og detailprocesser omkring biodiversitet, carbon-kredsløb, økologiske kredsløb, ressourcefornyelse, klimabalance etc. for at kunne forholde sig til såvel lokale som globale udfordringer, fornuftige løsningsmodeller og tiltag.

Drejebog:

Drejebogen afhænger af aktiviteten.
Vi foreslår, at du kigger nærmere på beskrivelserne af bl.a. nedenstående aktiviteter, og overvejer hvordan de kan spille ind i dine undervisningsforløb med Verdensmålene.


• Biernes verden. 12) Ansvarligt forbrug og produktion, 15) Livet på land.
• Biodiversitet – mellemtrin. 6) Rent vand og sanitet, 12) Ansvarligt forbrug og produktion, 14) Livet i havet og 15) Livet på land.
• Biodiversitet – udskoling. 6) Rent vand og sanitet, 7) Bæredygtig energi, 12) Ansvarligt forbrug og produktion, 13) Klimaindsats, 14) Livet i havet og 15) Livet på land.
• Biotop-undersøgelser i sø og å. 6) Rent vand og sanitet, 12) Ansvarligt forbrug og produktion, 14) Livet i havet og 15) Livet på land (…og Ferskvand).
• Blomster og bestøvning. Ansvarligt forbrug og produktion, 15) Livet på land
• En hverdag uden elektricitet. 6) Rent vand og sanitet, 7) Bæredygtig energi, 12) Ansvarligt forbrug og produktion.
• Forsyning i et historisk perspektiv. 7) Bæredygtig energi, 12) Ansvarligt forbrug og produktion, 13) Klimaindsats.
• Fra have til mave – efterår er høsttid. 12) Ansvarligt forbrug og produktion, 15) Livet på land.
• Fysik og matematik i vandløbet. 7) Bæredygtig energi, 12) Ansvarligt forbrug og produktion, 13) Klimaindsats.
• Fødekæder og kredsløb. 12) Ansvarligt forbrug og produktion, 15) Livet på land.

Opgaver for lærere og pædagoger:

Vi forventer, at faglæreren også selv bestræber sig på at relatere Verdensmålene til naturskoleaktiviteten i arbejdet før og efter besøget. Kontakt os gerne inden besøget, hvis I ønsker et særligt fokus på aktiviteten.



 

 
 
 
Naturskolerne.dk       Tlf. 45 80 59 26       mail@naturskolerne.dk       Raadvad 50, 2800 Lyngby