Udskriv
 

Leg og legetøj fra dengang oldefar var barn - skoleklasser

Lerkugler, kludedukker og hjemmelavede træsværd var noget af det legetøj, skovløberens børn kendte til omkring år 1910. Det var dengang, BR ikke fandtes, og hvor legetøj var noget, man selv lavede. Kom ud i Grevemosehus og oplev, hvordan det var at være barn for ca. 100 år siden.
Om aktiviteten

Sted:

Grevemosehus

Målgruppe:

1. klasse, 2. klasse, 3. klasse

Fag/læreplan:

Skolefag: Historie, Skolefag: Dansk
J
F
M
A
M
J
J
A
S
O
N
D


Varighed:

3 timer

Mål:

Læringsmål:
- eleven kan nævne eksempler på hvad børn hjalp til med i hjemmet efter skole
- eleven kan nævne eksempler på hvad børn legede med for ca. 100 år siden
- eleven kan sammenligne deres egen hverdag med den hverdag, mange børn kendte til for 100 år siden
- eleven kan fremstille et stykke hjemmelavet legetøj af "forhåndenværende" materialer

Drejebog:

Forløbet indledes med en fortælling om skovløber Nicolaj og hans familie, der boede i Grevemosehus med sin kone og 7 børn fra 1907-1921. Hvad mon Ellen på 5 år, Erika på 7 og Arnold Ove på 8 år fik tiden til at gå med? Gik de i børnehave og skole? Havde de eget værelse, og hvad legede de (med)?
Vi går på opdagelse inde og ude - ser på lokum, vandpumpe og slagbænk - og prøver noget af legetøjet fra dengang (stylter, lerkugler, ringspil mv). Pigerne får forklæder på, og drengene kasketter.

Herefter er der værkstedsaktiviteter, hvor eleverne bruger naturens materialer og det forhåndenværende til at fremstille legetøj af - ligesom man gjorde for 100 år siden. Alt efter årstiden og forudgående aftale med læreren fremstiller eleverne enten dukker (af græs, hø eller klude), filter bolde af rå-uld, laver en lille krybskytterfløjte eller et ”fang-ringen-spil” af pilegrene.

Hvis der er tid til overs leger vi gamle lege.

Opgaver for lærere og pædagoger:

Tal gerne med eleverne om, hvad deres yndlingslege/legetøj er – og hvad de evt. ved om deres bedsteforældres leg og legetøj fra dengang, de var børn.
Aftal senest en uge før, hvilke værkstedaktiviteter klassen skal lave. Det kan være en god idé at lave 2 forskellige aktiviteter - en ”pige-aktivitet” og en ”drengeaktivitet”.
Lærerene hjælper til ved værkstedsaktiviteterne.



 
Booking
Klik her for at læse mere om hvordan du booker aktiviteten
 
Bemærk
At lave aftale om, hvilke værkstedsaktiviteter klassen skal lave – minimum en uge før I kommer.
 
Husk
En stor del af forløbet foregår udendørs så husk tøj og sko efter vejret.
 

 
 
 
Naturskolerne.dk       Tlf. 45 80 59 26       mail@naturskolerne.dk       Raadvad 50, 2800 Lyngby