Udskriv
 

Fra have til mave – efterår er høsttid

Efterår er høsttid. Det er årstiden, hvor dyr og mennesker nyder godt af naturens fyldte spisekammer og af køkkenhavens mange grøntsager. For børn kan det være lidt svært at få en fornemmelse af – for supermarkedet er jo fyldt med mad året rundt…
Om aktiviteten

Sted:

Grevemosehus

Målgruppe:

Dagtilbud 4 år, Dagtilbud 5 år

Fag/læreplan:

Dagtilbud: Naturen og naturfænomener
J
F
M
A
M
J
J
A
S
O
N
D

Varighed:

ca. 3 timer fra kl. 9 eller 10.

Drejebog:

Forløbet starter med en fortælling om, hvad efteråret betød for skovløber Nikolaj og hans familie i Grevemosehus for 100 år siden. Vi hører vi om, hvordan børnene var med til at grave kartofler op og om at efteråret i gamle dage var den tid på året, hvor børn og voksne ikke behøvede at være bange for at gå sulten i seng.

Vi går derefter i køkkenhaven og høster, hvad vi skal bruge af kartofler, gulerødder, porrer, pastinakker, kål og krydderurter. Vi renser og klargør råvarerne og laver et måltid mad over brændekomfurets ild. Måske skal der også kværnes mel på kornkværnen til små brød – og så skal vi selvfølgelig smage på resultatet!

Opgaver for lærere og pædagoger:

De voksne hjælper børnene i de praktiske aktiviteter.

Mere om aktiviteten:

Hvilken madret vi laver, aftaler vi på forhånd. Det kan f.eks. være en dejlig efterårs-grøntsagssuppe med fladbrød til - men har I andre idéer eller ønsker aftaler vi det inden I kommer.



 
Booking
Klik her for at læse mere om hvordan du booker aktiviteten eller send en mail til: grevemosehus@naturskolerne.dk
 
Bemærk
Forløbet foregår i den gamle skovløberbolig Grevemosehus. Se rutebeskrivelse på www.grevemosehus.dk
 

 
 
 
Naturskolerne.dk       Tlf. 45 80 59 26       mail@naturskolerne.dk       Raadvad 50, 2800 Lyngby