Udskriv
 

Barn på Oldefars tid - hverdag og leg

Lerkugler, kludedukker og hjemmelavede træsværd var noget af det legetøj, som skovløberens børn kendte til omkring år 1900. Det var dengang, BR ikke fandtes, og hvor legetøj var noget, man selv lavede. Kom ud i Grevemosehus og oplev, hvordan det var at være barn for 100 år siden.

Om aktiviteten

Sted:

Grevemosehus

Målgruppe:

Dagtilbud 4 år, Dagtilbud 5 år

Fag/læreplan:

Dagtilbud: Barnets alsidige personlige udvikling, Dagtilbud: Sociale kompetencer, Dagtilbud: Krop og bevægelse, Dagtilbud: Naturen og naturfænomener
J
F
M
A
M
J
J
A
S
O
N
D


Varighed:

3 timer

Mål:

At børnene får et indblik i, hvordan det var at være barn for 100 år siden. At de oplever, at legetøj ikke behøver være noget, der er købt i en butik, men sagtens kan være hjemmelavet. At de relaterer deres egen hverdag (inkl. leg) til den hverdag, mange børn kendte til for 100 år siden.

Drejebog:

Forløbet indledes med en fortælling om skovløber Nicolaj og hans familie, der boede i Grevemosehus med sin kone og 7 børn fra 1907-1921. Hvad mon Ellen på 5 år, Erika på 7 og Arnold Ove på 8 år fik tiden til at gå med? Gik de i børnehave og skole? Havde de eget værelse, og hvad legede de (med)?
Vi går på opdagelse inde og ude - ser på lokum, vandpumpe og slagbænk mm. Børnene får forklæder og Emil-kasketter på, og så skal der arbejdes - brændekurven og vandspanden skal fyldes, dørtrinnet fejes, og måske skal der hentes æg i hønsehuset. Når arbejdet er gjort, er det tid til leg! Vi ser på legetøj fra dengang og prøver noget af det af (lerkugler, ringspil, kaste hestesko mv).

Herefter prøver børnene selv at fremstille et stykke legetøj af naturens materialer eller det forhåndenværende. Efter aftale med de voksne i børnehaven laver vi enten dukker (af græs, hø eller klude), filter bolde af råuld eller snitter en lille ting af træ.

Opgaver for lærere og pædagoger:

De voksne hjælper til under hele forløbet.

Mere om aktiviteten:

Forløbet foregår i den gamle skovløberbolig Grevemosehus – 50 meter fra Rude Skov Naturskole – Biskop Svanes Vej 50 i Birkerød. Se rutebeskrivelse påwww.grevemosehus.dk



 
Booking
Klik her for at læse mere om hvordan du booker aktiviteten
 
Bemærk
Antal børn: max.15
 
Husk
At lave aftaler om, hvilken værkstedsaktivitet I ønsker (dukker, filtbolde, snitte)
 

 
 
 
Naturskolerne.dk       Tlf. 45 80 59 26       mail@naturskolerne.dk       Raadvad 50, 2800 Lyngby