2025.06.11 Istid og landskabsdannelse
Målet med kurset er at give de deltagende lærere inspiration og redskaber til at styrke feltarbejdet i Natur/Teknologi og geografi / naturfag. I disse fag knytter mange læringsmål sig naturligt til det danske landskab. Når det gælder naturgrundlaget og dets udnyttelse er forståelsen af vores eget landskabs tilblivelse og udformning, klima, jordbunds- og vandforhold grundlæggende for at forstå vilkår og processer både lokalt og andre steder i verden.
Sammen med naturvejlederne i Raadvad besøger vi istidslandskabet i Mølleådalen og diskuterer, hvordan vi aktivt kan inddrage undersøgende arbejde i den lokale natur i undervisningen i geografi, med henblik på at styrke både motivation og læring i faget. Med udgangspunkt i landskabernes dannelse kigger vi blandt andet på jordbundsforhold, sedimentkerner helt fra Atlantikum og Ertebøllekulturen, samt diversiteten af strandsten fra kysten langs Øresund.
Målgruppe
Kurset er målrettet undervisere i Natur/Teknologi og geografi / naturfag
Kompetencemål
Når du har været på dette kursus kan du:
- Udvælge lokale områder til din undervisning i landskabsdannelse.
- Styrke fokus på praksis i naturgeografi-undervisningen.
- Tilrettelægge naturfagsundervisning, hvor landskabet og naturgrundlaget inddrages.
Pris / Tilmeld
Timetal: 7
Dato og klokkeslæt: Onsdag den 11. juni 2025 kl. 08:30–15:30.
Mødested: Raadvad Naturskole, Raadvad 50, 2800 Kongens Lyngby.
Antal deltagere (max): 20
For lærere på folkeskoler i Rudersdal og Lyngby
Tilmelding via kursuskataloget. Kommunen betaler kursushonoraret.
For lærere fra folkeskoler i Gentofte og andre
Kursushonorar: 665 kr. pr. person.
Send en mail til mail@naturskolerne.dk. Tilmelding er bindende. Oplys venligst EAN nummer og skole/institution ved tilmelding.
Bemærk
OBS. medbring bil eller cykel
Praktisk
Tidsrum: 08:30 - 15:30
Lokalitet: Raadvad Naturskole
Antal deltagere: 8 - 20